Mobning på arbejdet
Mobning er, når en eller flere individer gentagende gange eller i en længere periode udsætter andre for krænkende og grove handlinger eller kommentarer, der kan opfattes som nedværdigende og /eller sårende. Det bliver dog først til mobning, hvis en ubalance opstår og hvis den mobbede person ikke kan forsvare sig selv i situationen. Mobning er bl.a. sladder, bagtalelse og løgne. Det kan også være mobning, når en chef kritiserer en medarbejders arbejdsindsats på en nedladende måde i offentlighed, eller hvis en chef bevidst giver fejlagtig information, udnytter sin magtposition, eller giver den ansatte arbejdsopgaver, som han hun/ved, at den ansatte ikke kan fuldføre.
Hvorfor forebygge mobning på arbejdet?
Det er en arbejdsgivers forpligtelse at forbygge mobning. For den mobbede medfører langvarig mobning ofte sygemelding og/eller dårligere præstationsevne på arbejdspladsen. Mange tror fejlagtigt, at mobning udelukkende er et børne- og ungdomsproblem. Men i realiteten ser det anderledes ud. Mange arbejdspladser er i større eller mindre grad centre for mobning, hvilket influerer på arbejdsmiljøet og medfører flere følgeproblemer. Helt præcis hvor mange, som udsættes for mobning på jobbet vides ikke, men flere skandinaviske studier viser, at 2-5 % af alle ansatte på noget tidspunkt i deres karriere har følt sig mobbet.
» HR og personale kurser
» Kurser om det psykiske arbejdsmiljø
Forskellige former for mobning
1) Overgreb og konflikt: Mobning kan være en udtænkt strategi til at håndtere uløste konflikt på arbejdet. Udøveren behøver dog ikke være ondsindet person. Dette er den såkaldt almindelige type af mobning.
2) Andre typer af overgreb: Så kaldet rovmobning - opstår uden nogen synlig grund. Udøveren kan være - men er absolut ikke altid - drevet af dårligt selvværd og mindreværdskomplekser. Man taler om rovmobning, når den udsatte ikke har fremprovokeret udøverens opførsel. En medarbejder, som forfølges af sin chef kan beskrives som rovmobning.
Omgående reaktioner på mobning:
Psykiske kendetegn: Aggressivitet, nervøsitet, usikkerhed, urolighed og irritation.
Fysiske kendetegn: Muskelsmerter, hovedpine og kvalme.
Konsekvenser af mobning på sigt:
Psykiske kendetegn: Alm. stresssymptomer, angst, depression, hukommelses- og koncentrationsproblemer.
Fysiske kendetegn: Muskelsmerter, mave-tarm problemer, allergiske reaktioner, smerter i brystet og hjertebanken.
Adfærdsmæssige kendetegn: Søvnløshed, rastløshed og passivitet.
Det indvirker på arbejdsevnen, og den udsatte isolerer sig fra sine kolleger og ønsker at stoppe på arbejdspladsen. Reaktionerne kan være tidsbegrænsede, men i ekstreme tilfælde kan symptomerne blive kroniske. Dette sker som følge af alvorlig og langvarig mobning.
PTSD og mobning
Nogle ofre for mobning kan udvikle symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Dette er karakteriseret ved: overdrevet beredskab og flash back. Offeret undgår arbejdspladsen og tager ofte omveje for ikke at være sig i samme geografiske område som arbejdspladsen. PTSD kan medføre hukommelsestab, tab af tidligere interesser og kraftige reaktioner på høje og/eller pludselige lyde.

